Vi er en gruppe unge musikentusiaster, som brænder for at skabe gode musikoplevelser, samle mennesker og skabe en stærk stemning omkring musikken. For os handler det ikke kun om koncerter, men om fællesskab og den energi, der opstår, når musik bliver delt live.

Vi har tidligere arrangeret åbne scener og en endags musikfestival i Klejtrup, som blev en stor succes og samtidig gav et økonomisk overskud.

Derudover afholdte vi den 22. maj 2026 en eventdag på Elværket, hvor seks upcoming bands spillede koncerter for et fuldt publikum. Formålet med dagen var at styrke vækstlaget i musiklivet og give nye bands værdifuld sceneerfaring – og det endte med at blive en rigtig stærk dag med udsolgte billetter og overskud.

Vi spiller selv musik og ved, hvor meget det betyder at have et sted at spille og et publikum, der lytter. På den baggrund stiftede vi Resonanz, fordi vi gerne vil blive ved med at skabe events, støtte nye musikere og være med til at løfte kulturlivet omkring os.

Vores ambition er at komme rundt i hele landet – både for at udbrede Resonanz og for at give endnu flere vækstlagsbands muligheden for at komme ud og spille deres musik foran et større publikum.